Det kræver hverken uddannelse, erfaring eller dokumentation at ytre sig på nettet. Det kræver en telefon og en mening.

På mange måder er det fantastisk. Flere har mulighed for at fortælle verden om alt muligt. Mere information, flere perspektiver og mere debat. Men er det bare lutter lagkage det hele?

Når alle har et talerør, kommer det med et ansvar. Det er bare ikke alle, der tager ansvaret alvorligt.

Havregryn er farlige, og solens stråler giver ikke kræft

Et eksempel fra lille Danmark. Emil Thorup er tv-vært, møbeldesigner og influencer. I 2023 proklamerede han sig som sundhedsekspert gennem sin podcast “Lang Levetid”. Ingen sundhedsfaglig uddannelse. Ingen ernæringsfaglig baggrund eller medicinsk erfaring.

Først fortalte han danskerne, at havregryn var usundt. Fødevareministeren kaldte det “vrøvl”.¹ Så påstod han, at solen ikke giver kræft. Sundhedsministeren kaldte det misinformation.²

Samme mand havde selv modermærkekræft i 2009 og advarede i 2019 andre mod at tage for meget sol.³

Et eksempel fra vores egen lille andedam, men det illustrerer noget vigtigt: Alle har et talerør. Nogle større end andre.

Den digitale ølkasse

I 2026 kan alle stille sig op på ølkassen og holde en tale. Med ganske få klik kan du publicere dine holdninger og meninger. Intet filter (udover dit eget). Klik, klik, og så har du delt noget med resten af verden.

Du behøver ikke engang at faktatjekke noget som helst. Du behøver bare et publikum og en holdning. Hvis din holdning er kontroversiel, belønner algoritmerne dig. Flere øjne, flere klik, mere opmærksomhed.

Problemet er, at der sidder modtagere i den anden ende, som ikke altid kan kende forskel. Hvad er sandt, og hvad er falsk? Hvad er fagligt funderet, og hvad er en mening forklædt som fakta?

Teknologien har givet os nærmest uanede muligheder for at dele information, gøre hinanden klogere og hjælpe hinanden. Og alligevel er der nogen derude, som tænker, at de er hævet over fakta og videnskab.

Du må gerne have en holdning til, at din mormors hønsekødssuppe giver dig superkræfter, og at du kommer hurtigere over din forkølelse, men det er en anden snak.

Det er ikke kun influencere, der deler derudaf. Det er politikere. Det er virksomheder. Det er eksperter. Det er rådivere. Det er helt almindelige mennesker, måske endda din nabo.

Det har aldrig været nemmere at blive set og hørt. Samtidig har det aldrig stillet større krav til afsenderen om at sikre sagligheden og fagligheden.

Det handler om os alle

Du behøver ikke en podcast med tusindvis af lyttere for at have et talerør. Har du en LinkedIn-profil, har du et. Har du en hjemmeside, har du et. Har du stadig din Facebook-konto, så har du også et. Som virksomhed har du nok alle 3, hvis du kan huske kodeordet til dem alle.

Talerør er lig med ansvar. Det, du siger, skal kunne holde til, at nogen tjekker op på, om det er korrekt.

Vi ændrer alle holdning over tid. Det er sundt. Går jeg fem år tilbage, mente jeg sikkert også noget andet om et givent emne inden for kommunikation. Det er ikke problemet.

Problemet er, når vi siger noget, som ikke er faktuelt korrekt. Og vi måske endda godt ved, at det ikke er, men at det giver likes og opmærksomhed. Det sidstnævnte er jo noget, som de fleste influencere skal bruge for at leve af deres hobby. Opmærksomhed er en ny form for valuta.

Jovist, vi laver alle fejl. Det er menneskeligt. Men vi er nået til et punkt, hvor vi er nødt til at forholde os kritisk til, hvad vi ser og læser på nettet. Det stiller krav til afsender og modtager.

Men det er særligt afsenderen, der bærer ansvaret. Eller som Uncle Ben sagde til Peter Parker: “With great power comes great responsibility.”

Til vi skrives igen. Frost.