Ring til mig. Klik her.+45 3119 5206
CVR37980870
Skriv til mig. Klik her.kristian@frostkommunikation.dk
Besøg mig i Odense.Nyborgvej 427,
5250 Odense SØ

Hvilken slags storytelling skaber tillid?

Storytelling
~ 5 min. læsetid

Det har aldrig været nemmere at få sit budskab ud. Og det har på samme tid aldrig været sværere at få folks opmærksomhed. Vores nuværende, digitale landskab minder på mange måde om en slagmark, hvor virksomheder kæmper om kundernes opmærksomhed og loyalitet.

Digital kommunikation er en fast del af virksomheders kommunikationsapparat. Men hvilken form for storytelling skal virksomheder anvende for at skabe og styrke relationen til deres publikum? I denne artikel kommer vi tættere på begrebet storytelling, og hvordan udvalgte, strategiske historier skaber brand equity online.


Storytelling

Der var engang … sådan starter mange eventyr. Mange forbinder storytelling med historier, vi får fortalt som børn. Det er oftest den type historie, vi husker bedst. Mange husker godnathistorierne. Mange husker historierne omkring lejrbålet.

Hvordan hænger det sammen?

Vores hjerne er programmeret til historier. Den hungrer efter historier, der får os til at føle noget. Vi oplever og forstår verden gennem historier - og når vi får fortalt en historie, arbejder vores hjerne på højtryk, hvor vi, hvis historien er fængende nok, kan føle alt fra empati til frygt.

Det lyder dramatisk, men det er virkeligheden. Der er lavet adskillige tests og studier på, hvordan vores hjerne reagerer på historier. En af de mest prominente forskere er Paul Zak.

Læs mere om hans studier her: https://hbr.org/2014/10/why-your-brain-loves-good-storytelling.


Storytelling er blevet et buzzword. Det kastes rundt i flæng, hvilket gør det udfordrende for virksomheder, der ikke har et dybdegående kendskab til strategiske historier.



Men det er ikke traditionel storytelling, vi skal omkring her - selvom den er vigtig for vores dannelse. Vi skal i stedet kigge på strategiske historier, som virksomheder og brands bruger som/i branding og markedsføring. Historier, der får forbrugere til at knytte sig til brands. Historier, der sætter modtageren i centrum. Men den form for storytelling har virksomheder svært ved, men hvorfor?


Brands udfordring med strategisk storytelling

Storytelling er blevet et buzzword. Det kastes rundt i flæng, hvilket gør det udfordrende for virksomheder, der ikke har et dybdegående kendskab til strategiske historier. Når man som brand ikke har forståelse for, hvordan historier aktivt kan bruges i branding og markedsføring sker der ofte én ting; storytelling kommer til at handle om virksomheden, ikke modtageren.

Men storytelling handler ikke om salg. Storytelling handler ikke om virksomhedens egen historie. Storytelling skal altid handle om modtageren. Det er en klassisk misforståelse. En misforståelse, der kan ødelægge enhver for form strategisk storytelling og få brands til at fremstå naive, ukoordinerede og selvcentrerede.

I Danmark har vi desværre stadig alt for mange virksomheder, der kun formidler deres egne værdier, deres egne historier og fortællinger uden at tænke på modtageren. Det bunder i høj grad i, at brands ved, at de skal fortælle historier, men de ved ikke hvordan - og derefter ender det ofte i et kommunikativt kaos.

Men der er lys for enden af tunnelen. Der er langsomt ved at ske et skifte, og storytelling er for alvor ved at vinde indpas i de danske kommunikationsafdelinger, mens den selvsamme tilgang har været en fast bestanddel af udenlandske kæmpebrands så som Coca-Cola, Nike og Apple blot for at nævne nogle.

Når modtageren er (føler sig) i centrum, og brands kommunikerer jordnært, i øjenhøjde og autentisk, skaber de en emotionel relation til modtageren. En relation, der gør brandet Top of Mind hos forbrugeren.


Eksempler på brands med god, digital brand equity

Lad os blive på den anden side af Atlanten og tage udgangspunkt i techgiganten, Apple. Virksomheden blev grundlagt i 1976. Længe før sociale netværk som Facebook og LinkedIn havde set dagens lys. Det betød, at virksomheden måtte søge andre veje, end dem vi ser virksomheder bruge i dag, for at skabe værdi for sit publikum. Og det gjorde de.

Apples første reklame kan forresten ses her.

https://www.youtube.com/watch?v=VtvjbmoDx-I

Et godt eksempel på, hvordan storytelling kan bruges som et stærkt krydderi i markedsføring. De får skabt en forventning om et produkt, der endnu ikke har set dagens lys, hvilket på daværende tidspunkt var en nem måde at skabe opmærksomhed omkring lanceringen af den første Macintosh.

Men det mest opsigtsvækkende omkring Apples brand er ikke deres reklamer, men deres måde at fastholde og forny relationen til deres publikum gennem reklamer, events og personlig service. Virksomhedens kommunikation gennem sociale medier er nærmest ikke-eksisterende, men deres kampagner understreger det gang på gang; det handler om dig og mig. De handler ikke om virksomheden.

Apples, Behind the Mac, er endnu et eksempel på, hvordan Apple bruger storytelling til at skabe en relation med publikum. Reklamen har kun været ude i to dage, men den sender et klart budskab; det handler om jer.

Reklamen kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=dar_brj8zdw

Fantastisk. Storytelling, når det er bedst.

Og det giver det et forspring, hver gang. Et forspring, der tydeligt kan ses på procentfordelingen af smartphone-markedet. I dag har virksomheden cirka 15% af smartphone-markedet.

Det er altid nemt at kigge på de tunge drenge.

Lad os tage udgangspunkt i et andet brand, der så dagens lys for mindre end to år siden; BAMF Media.

BAMF Media hjælper virksomheder med at vækste gennem digitale kanaler såsom Facebook og LinkedIn. Virksomheden drives blandt andet af Josh Fechter - og det er netop Fechter, der er interessant, når vi taler om storytelling.

Der er et hav af lignende bureauer derude. Der er et hav af konsulenter, der laver præcis det samme som BAMF Media. Men de drives ikke af Fechter. Og hvorfor er Fechter så afgørende for virksomheden, når det gælder storytelling?

Fechter er på mange måde virksomhedens talerør til omverdenen. Fra dag et har han været yderst aktiv på sociale medier.

Gennem strategiske historier har Fechter og BAMF Media opbygget et brand, der får konkurrenterne til at kigge misundeligt deres vej. Deres historier er bygget op omkring Fechter og hans ansatte, hvilket giver en personlig vinkel, der gør det nemt for modtageren at relatere sig til.

Historierne handler nemlig ikke om BAMF Media, hvor seje de er eller deres resultater. Historierne handler derimod om Fechters tilgang til online markedsføring, hvor Fechter deler alt, hvad han ved om emnet.

Derudover deler han personlige og relaterbare historier, der får hans publikum til at knytte en form for emotionel relation til ham. Det har givet en følgerskare på mere end 61.000 følgere på LinkedIn. Og det har på samme tid gjort ham til ekspert indenfor digital markedsføring (eller growth hacking) samt ansigtet udadtil for BAMF Media.

Men ligesom med Apple så er det strategiske historier, der handler om modtageren, der har været afgørende for Fechter og BAMF Media.

Det sætter tingene i perspektiv og på samme tid understreger det, at brand equity handler om modtageren.

Til slut. Her kommer mine fem råd, du kan bruge, hvis du ønsker at tage hul på strategisk storytelling:

  • Det handler ikke om dig eller din virksomhed. Det handler om modtageren.
  • Lær din målgruppe at kende ved at spørge dem.
  • Vælg én kanal og mestre den.
  • Brug data som en vejviser ikke en ledestjerne.
  • Vær dig selv.

DU VIL MÅSKE OGSÅ SYNES GODT OM ...