Det er trist og desværre sandt.

I går åbnede jeg LinkedIn fra morgenstunden. Jeg blev mødt af AI-slop og historier uden nerve og nærvær. Ingen mennesker ville skrive sådan. Den ægte vare er væk, skrev jeg for et halvt år siden. Det er kun blevet værre. Post efter post. Flotte ord, flot struktur, nul nerve og nærvær.

Lidt senere læste jeg en nyhed fra et anerkendt medie. Clickbait. Nogen havde fået at vide, at klik sælger. Jeg klikkede væk, hurtigt. Afsender havde snydt mig ind på deres side. Det belønnede jeg med at smadre deres bouncerate.

Og så skulle jeg lige forbi Reddit, mit yndlingsmedie. Puha. De første par tråde var bare bots, som skriver med bots. Jøsses.

Det er åbenbart sådan, medielandskabet er lige nu.

Robotterne har overtaget samtalen

Det er blevet et problem, at AI kan skrive. Det betyder, at kunstig intelligens taler på dine vegne. Lad os sige, at du gerne vil skrive et blogindlæg om AI, og hvordan du bruger AI i hverdagen som tekstforfatter.

Du smækker et godt prompt afsted, fx “du er Danmarks bedste tekstforfatter, du skal skrive et blogindlæg på 600-750 ord om AI som tekstforfatter – husk at bruge AI og tekstforfatter minimum 7 gange.”

Så tænker maskinen et minut eller to og vupti.

I februar skrev jeg om et studie fra University of Montreal, hvor over 100.000 mennesker blev testet op mod GPT-4, Claude og Gemini. AI slog gennemsnittet. Men de bedste 50 procent af mennesker slog alle AI-modeller. Top 10 lå milevidt foran.1

Nu, hvor brugen af AI bliver mere og mere mainstream, stiger antallet af robotter, som deltager i samtalen. Vil du virkelig være én af dem, som bidrager til den form for samtale? Det tror jeg, at de fleste vil svare nej til – ligesom jeg selv har skrevet dette blogindlæg. Det havde med garanti været hurtigere at lade robotten gøre det for mig.

Mere indhold er ikke bedre indhold

Algoritmerne belønner kvalitet, heldigvis. Godt indhold, altså den gode historie, får engagement – og engagement bliver til rækkevidde. Det er ikke nyt.

Men … det ligner, at du kan poste dig ud af dine kvalitetsproblemer. Hvis du sætter frekvensen op, vil du også øge dine eksponeringer. Altså, dårligere indhold, bare oftere. Du kan ikke poste dig til bedre resultater, i hvert fald ikke på lang sigt. På kort bane fungerer det, måske.

Det bliver ofte et spørgsmål om kroner og øre. For et par år siden kostede det markant mere at producere et blogindlæg, end hvad det gør i dag.

Og det er ikke kun din tid, det koster. En enkelt ChatGPT-forespørgsel bruger cirka 10 gange mere energi end en Google-søgning.2 I 2025 udledte AI-datacentre omtrent lige så meget CO2 som New York City.3 Så hver gang nogen prompter sig til endnu et intetsigende blogindlæg, ryger der lidt ekstra ud af skorstenen. Det er dyrt indhold, der ikke koster afsenderen noget, men koster alle os andre.

Du er ikke en robot, heldigvis

Du kan ikke automatisere dig til tillid. Nu, hvor meget kommunikation ligner hinanden, har du en unik fordel. Du er dig. Du er et menneske, af kød og blod, med følelser og avanceret tankevirksomhed.

Det er nemt at se og mærke forskel på, om der sidder et menneske bag tasterne, eller om ordene stammer fra en prompt. Når det gælder business, vil du så lade en robot være ansvarlig for, hvordan du møder kunder, og hvordan du og dine budskaber bliver opfattet? Det håber jeg ikke.

Jeg har tidligere skrevet om data og storytelling med afsæt i et citat fra Robert McKee: “Data lists what happened; story expresses how and why it happened.”4

Jovist, maskinerne er gode til data. Særligt i store mængder, men mennesker får tingene til at give mening. Der er en verden til forskel.

Hvad gør man så?

Tja. Man skriver en historie i Noter på sin iPhone. En form for rant. Lidt ligesom dette blogindlæg. Og så smækker man det ellers bare afsted på LinkedIn, paradoksalt nok.

Til vi skrives igen. Frost.

Footnotes

  1. Jerbi et al., University of Montreal (2026), ScienceDaily

  2. Epoch AI (2025), How much energy does ChatGPT use?

  3. The Sustainable Agency (2026), Environmental Impact of Generative AI

  4. Robert McKee & Thomas Gerace, Storynomics: Story-Driven Marketing in the Post-Advertising World (2017)