Storytelling i krisetid

Klokken er 20.30 onsdag d. 10. marts 2020. Mette Frederiksen indtager Spejlsalen i Statsministeriet. Hun har et bestemt blik i øjnene. Kort tid efter står det klart. Danmark lukker ned. Ingen havde forudset, at Danmark pludseligt skulle lukke ned. Men her stod Mette Frederiksen. Sikke en præsentation, en kommunikativ magtdemonstration, en historisk udmelding.

Det føltes som et splitsekund.

COVID-19 havde Danmark i et jerngreb. Som land og nation var vi nødt til at gøre noget. Mette Frederiksen og de danske myndigheder gjorde os alle, hver og én, til helten i vores fælles historie for at vinde over COVID-19.

Det er en fælles opgave, et fælles mål. Vi kommer først tilbage til vores almindelige hverdag, når vi sammen har vundet. Og med disse ord satte Mette sammen med Folketinget og myndighederne gang i en fælles rejse.

Set fra et kommunikationsperspektiv er det interessant at kigge på de forskellige kommunikative elementer, der indgår i den store fortælling, om hvordan vi som land og individ skal stå sammen for på sigt at vinde over COVID-19. Det handler om to helt grundlæggende elementer: storytelling og storydoing.

Det er flere aspekter i Mette Frederiksens og myndighedernes generelle kommunikation under krisen, som vi kan lære af. Klarhed, budskab, elementer. Godt gået.

Lad os dykke ned i det.


Storytelling som redskab i krisetid

Vi forstår verden gennem historier. Vi sætter ord på følelser, oplevelser og handlinger. Det skaber grobund for, hvordan vi som mennesker indretter os.

“Through stories we learn about human culture and psychology, without potentially staggering costs of having this experience firsthand.”

— Jonathan Gottschall, The Storytelling Animal

Ifølge Gottschall behøver vi ikke at opleve selv de værste ting på egen krop. Det er nok for vores forståelse og vores handlinger, at andre har værer dér, oplevet dét og senere sat ord og historier på deres oplevelser.

Adskillige studier (et læsevenligt udpluk finder du her, her og her) har vist, at vores krop og hjerne hungrer efter historier. Vores hjerne kan ikke kende forskel på virkelighed og fiktion. Derfor er det helt naturligt, at historier, sande eller falske, gør noget ved os. Sagt med andre ord: vi er afhængige af historier. Det gælder både historier, der styrker vores egen selvopfattelse, og/eller historier hvor vi lærer og udvikler os som mennesker.

“We are, as a species, addicted to story. Even when the body goes to sleep, the mind stays up all night, telling itself stories.”

— Jonathan Gottschall, The Storytelling Animal

Vender vi blikket mod Danmarks nuværende situation (april 2020), står vi i en uvant situation. Coronavirus er en ny størrelse. Ingen har tidligere stiftet bekendtskab med virussen. Virologer og epidemiologer har arbejdet i døgndrift. Coronavirus kom tættere på de danske grænser. Vi fik enkelte tilfælde. Vi kiggede ud i verden, og oplevede hvordan Kina kæmpede og kæmpede … det var næsten umenneskeligt at se – også på afstand via TV og sociale medier.

Den 10. marts 2020 kl. 20.30 fremlagde Mette Frederiksen vores plan for at komme igennem krisen. Det var et historisk og enestående pressemøde. Hun formåede både at levere en i særklasse god kommunikativt præstation, mens hun satte ord på helt basale elementer, vi normalt ser i historiefortælling.

  • Mette gjorde os alle til helten i historien
  • Mette udpegede skurken
  • Mette og myndighederne indtog sammen mentorrollen
  • Mette gjorde det klart og tydeligt, hvad konflikten er, og hvordan konflikten optrappes, hvis vi ikke gør noget

Mette Frederiksen definerede et fælles formål. Baseret på erfaring, viden og forskning startede alle danskere den aften rejsen for at vinde over en ny virus.

Men selvom Mette Frederiksen fik sat ord på en fælles rejse, kræver det mere end blot ord, historier og elementer fra historiefortælling for at komme igennem denne tid. Vi kan ikke vinde kampen over COVID-19, hvis vi fortsætter vores såkaldte almindelige liv.

Vi skal leve historien. Vi skal gøre fortælling til vores egen. Vi skal gøre noget.


Storydoing i en krisetid

Med et fælles formål i centrum er det nødvendigt at handle. Hvis vi ikke handler, er det blot tomme ord og floskler. Vi skal gøre noget. Storytelling i sin reneste form kombineret med erfaring og viden er afgørende parametre for, om vi tager action, ændrer livsstil, vaner og bytter tæthed, nærhed og fysisk kontakt ud med afstand, afsavn og dysfunktionelt arbejds- og familieliv.

Storytelling skaber grobund for storydoing. Vi forstår, hvorfor det er vigtigt. Vi forstår, mærker og oplever, hvordan historien og fortællingen rører os. Nu handler det om at gøre noget i fællesskab. Sammenhold, hver for sig, er afgørende for, om vi kan slå coronavirussen. Vi kan kun lykkes, hvis vi lever historien, hvis vi gør noget.

Hvis, hvis, hvis … vi skal handle.

Storydoing handler i denne kontekst om at sætte vores fælles mål i centrum, ændre vaner og tilpasse vores handlinger til at møde eller arbejde mod et højere, fælles formål. Det handler ikke om, hvorfor noget driver os. Det handler om, hvad der driver os, og hvordan vi sammen kan opnå det.

Det er nemt at drage paralleller til sportshold, politiske organisationer m.v., som er drevet af et fælles formål om at vinde og/eller gøre verden et bedre sted, men hvis de ikke løbende og kontinuerligt tager action og handler, vinder de måske aldrig.

Lad os blive i sportens verden. Hvis bare én ikke forstår strategien og ikke følger taktikken, kan det koste sejren. I sportens verden vil der altid være en vinder og en taber. I denne situation er der et aber dabei; vi må ikke tabe kampen til coronavirus. Vi skal vinde.

Vi kan drage den helt samme parallel til virksomheder. Fra et kommunikativt perspektiv kan virksomheder i høj grad lære af Mette Frederiksen og myndighedernes kommunikation. I stedet for at sætte sig selv i centrum, handler det om at sætte modtageren i centrum og indtage mentorrollen. Virksomheder skal derfor hjælpe, rådgive og vejlede.

Til slut er det vigtigt at sige, at den løbende og vedvarende fortælling skaber retning, stimulerer og forstærker vores fælles formål – og vores tro på, at det vi gør, er det rigtige.

Jeg håber, at vi i fremtiden i højere grad vil se virksomheder, der arbejder sammen med kunderne om at opnå noget sammen. I dag ser vi tit virksomheder, der har et stærkt ‘why’, men ikke tænker på hvordan de sammen med deres kunder er mere en blot en virksomhed og/eller et brand. Det er fremtiden.

For en god ordens skyld har jeg indsat Sundhedsstyrelsens fem råd for at mindske smitten.

  1. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  2. Host eller nys i dit ærme – ikke i dine hænder
  3. Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  4. Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  5. Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn

Pas godt på hinanden derude.