Kristian har med strategisk rådgivning og praktiske redskaber løftet min digitale identitet, skabt øget synlighed og styrket relationer.
Ekstern kommunikationschef til din B2B-virksomhed
En fast del af holdet til en brøkdel af prisen. Rådgivning og tekst på fast pris måned efter måned – 0 binding.

Derfor vælger kunderne Frost som kommunikationschef
Mange små og mellemstore B2B-virksomheder har løbende brug for hjælp til deres kommunikation og marketing.
Det kan være, at du har prøvet at hyre et kommunikationsbureau, måske et marketingbureau, måske noget tredje. Det har været bøvlet, hver eneste gang. Årsagerne har været forskellige, måske:
- Manglende rådgivning, fordi bureauet var for langt væk fra din hverdag
- Udskiftning på holdet af specialister, fordi nogen fik et nyt job
- En ny i job sat til at løse komplekse problemstillinger for din virksomhed
Du har brug for én, som er dén, og én, som har dén.
Mine kunder hyrer mig som deres eksterne kommunikationschef, fordi de får mere end 15 års erfaring med strategisk kommunikation med på holdet allerede fra den allerførste faktura.
Se herunder, hvad der er med i dit »abonnement«.
Projektstyring
5 grunde til at hyre en ekstern kommunikationschef
Rådgivning og tekst, fremdrift, måned efter måned. Her er 5 grunde til at hyre en ekstern kommunikationschef - og 5 grunde til at vælge mig.
B2B-rådgiver og -tekstforfatter
Rådgivning og tekst i én og samme person.
Jeg arbejder for B2B-virksomheder med lange kunderejser. Der er ikke noget »klik og køb«.
Mig og kun mig
Her finder du ingen projektledere (ud over mig), ingen juniorer. Du taler med den, som laver arbejdet.
100+ kunder
Der har været et trecifret antal B2B-virksomheder gennem tastaturet hos Frost Kommunikation siden 2016. Jeg har altså set og prøvet det meste.
15+ års erfaring
Mere end 10 år som selvstændig og 15 år i branchen siger mere end 1.000 ord om min erfaring med B2B.
Dansk, engelsk
Jeg er uddannet cand.mag. i engelsk og medievidenskab og har siden 2016 skrevet på både dansk og engelsk.
Kristian hjalp os skabe en stærk brandplatform med tydelig differentiering og et fantastisk slogan, som vi er meget glade for.
Kristian har leveret stærkt copy og effektiv support til Royal Copenhagens paid-aktiviteter - altid professionelt og til tiden.
Kristian har med indsigt og kreativitet været uundværlig i udviklingen af vores nye navn, brandplatform og slogan.
Kristian leverer med indlevelse og forståelse, udfordrer strategien skarpt og bidrager med professionalisme, ordentlighed og høj kvalitet.
Jeg ringer altid til Frost, når jeg mangler den gode vinkel og de rigtige ord - også på engelsk.
Jeg er ikke det perfekte match for alle. Er vi et match?
Vi matcher, hvis:
- Du ikke har en kommunikationsafdeling, og direktøren ikke har tid til at være den
- Du vil have strategien og teksterne fra den samme person
- Du er træt af selv at koordinere grafiker, webbureau og fotograf
- Du vil have én, der driver din kommunikation, ikke bare rådgiver om den
Vi matcher ikke, hvis:
- Du har en afgrænset opgave. Så hyr mig som rådgiver eller tekstforfatter
- Du ikke har brug for både rådgivning, projektstyring og tekst hver måned. Så hyr mig som kommunikationsrådgiver eller tekstforfatter
- Du er en B2C-virksomhed, som primært ønsker »klik og køb«-kampagner
Er du én af dem?
Mine kunder ligner hinanden. De sælger til andre virksomheder, og kunderne bruger lang tid på at beslutte sig. Klik og køb er som en by i Kroatien. Langt væk.
Klik på din virksomhed og se, om du genkender situationen.
Hvad er inkluderet i dit »abonnement«?
I en lille eller mellemstor virksomhed overlapper mange funktioner hinanden. Direktøren er sælger, HR-chef og økonomiansvarlig. Ofte er direktøren også ansvarlig for kommunikation og markedsføring, med hjælp fra én eller to kolleger.
Der sker altid kun noget, hvis der lige er et øjeblik mellem telefonopkald, mails og drift. Eller når nogen får en god idé. Den sidste er særlig farlig.
Her kommer jeg ind i billedet. En måned kan fx se sådan ud:
| Opgave | Hvor ofte |
|---|---|
| Rådgivning og sparring | Løbende |
| Projektstyring med grafiker, webudvikler og bureau | Løbende |
| Kampagner og lanceringer | Efter behov |
| Historier til LinkedIn | 1–3 pr. uge |
| Kundecases | 1–2 |
| Tekst til website | 1 side |
| Pressemeddelelser, artikler og klummer | Efter behov |
Du får en fast tilknyttet kommunikationsrådgiver, PR-rådgiver og tekstforfatter, som tager ansvar for, at din kommunikation hænger sammen. På dansk og engelsk.
Du betaler ikke for pension, forsikring, telefon, computer og firmabil.
Prisen starter fra 25.000 kr. ex. moms pr. måned. Fastpris, ingen timeafregning, ingen overraskelser, ingen binding.
Eksempler på et samarbejde
Rådgivningsvirksomhed
Udgangspunkt: Partnerne har 100 artikler i hovedet. Men kommunikationen lyder som en revisorrapport fra 1987.
Hver måned: Rådgivning og sparring, projektstyring, en artikel eller klumme og et nyhedsbrev.
Proaktivt: Jeg interviewer partnerne og finder vinklerne, så de ikke lyder identisk med 47 andre rådgivere.
Produktionsvirksomhed
Udgangspunkt: Virksomheden bygger maskiner til millioner, men sælger dem som skruemaskiner i Harald Nyborg. Præsentationen er fra 2018.
Hver måned: Rådgivning og sparring, projektstyring, en kundecase og historier til LinkedIn hver uge.
Proaktivt: Jeg får tilbagebetalingstiden på 18 måneder ud af regnearket og ind i salgsmaterialet og på websitet.
Techvirksomhed
Udgangspunkt: Softwaren kan spare 10.000 mandetimer årligt. Men websitet er blevet en teknisk dokumentation.
Hver måned: Rådgivning og sparring, projektstyring, en landingsside og en kundecase.
Proaktivt: Jeg oversætter uptime og responstid til det, kunden vil vide: Kan det løse mit problem?
Transportvirksomhed
Udgangspunkt: Vognmanden har 99,2 % leveringssikkerhed. Den står ingen steder, så kunderne vælger på pris.
Hver måned: Rådgivning og sparring, projektstyring, nyheder til websitet og historier til LinkedIn hver uge.
Proaktivt: Jeg samler historierne fra disponenterne, før de bliver glemt, og gør dem til vognmandens bedste salgsargument.
B2B-virksomhed
Udgangspunkt: Hjemmesiden blev opdateret i 2016, og LinkedIn ligger død hen. Imens tænker kunden sig om i månedsvis.
Hver måned: Rådgivning og sparring, projektstyring, et nyhedsbrev og materiale til opfølgning efter møder.
Proaktivt: Jeg holder gryden i kog hver måned, så virksomheden er top of mind, når kunden er klar.
Kort om Kristian Frost og Frost Kommunikation



Mit firma har taget navn efter, hvem jeg er, og hvad jeg laver. Frost Kommunikation er rådgivning og kommunikation leveret med hjerte og hjerne af mig, Kristian Frost, kommunikationsrådgiver og tekstforfatter. Sådan har det været siden 2016, og sådan fortsætter det.
Frost Kommunikation er sat i verden for at løse forretningskritiske problemer, som små og mellemstore virksomheder ikke har ressourcer eller kompetencer til at løse på egen hånd.



