Det autentiske selvbedrag er virkelighed.
Alle snakker om det. Eksperter anbefaler det. Kunderne kræver det.
Autenticitet.
Men er det nu også autenticitet, vi så gerne vil ha’?
Det rå og autentiske udebliver, når vi selv agerer filter for vores modtager. Det ærlige indblik i livet som <indsæt din virksomhed / jobtitel> forsvinder, når vi vælger at sortere en masse fra – for det gør vi.
Vi viser sjældent den virkelige verden, og det er også helt fint. Det er så underligt, at så mange voksne mennesker viser opstillet sårbarhed. Ja, endda græder for åben linse. Det er bare underligt.
Det autentiske er ikke autentisk. Vi har taget stilling til noget. Vi vælger en bestemt vinkel. Vi sorterer. Vi vælger fra for at få, typisk opmærksomhed.
Sandheden er, at det autentiske aldrig har været mindre autentisk end nu.
Virkeligheden har aldrig været mere uvirkelig end nu.
Det er nok fint nok, så længe vi er klar over det.
Du behøver nok ikke at være autentisk. Måske er det nok bare at fortælle verden, hvad du eller din virksomhed laver, hvilke problemer du løser, og hvordan dine kompetencer kan gøre en forskel for en bestemt gruppe mennesker.
Farvel, autenticitet og god efterårsferie til alle derude, som holder den slags.
Til vi skrives ved.
Frost.
P.S. Jeg kunne have valgt et sårbart billede af mig, som kigger ind i linsen, men det lader jeg være med – i dag.