post_id_1

Dette indlæg er faktisk til mig selv.

Du skal være velkommen til at læse det, gemme det, besøge min profil osv. osv. på baggrund af det. Men det er stadig til mig selv.

Det handler om et løfte. Jeg vil så gerne udkomme med artikler om strategi og kommunikation med fokus på små og mellemstore virksomheder med lange og kringlede kunderejser.

Jeg har indtil nu været afhængig af Big Tech eller andre medier for at kunne fortælle verden om, hvad jeg fagligt er optaget af, hvad jeg går op i, og hvordan det er interessant for en bestemt type virksomheder.

Nok er nok.

Jeg vil være mere fri.

Fri til at udgive mine tanker og idéer på egen platform, så hvis Big Tech en dag hiver tæppet væk under mig, min profil eller os alle, så har jeg et samlingspunkt for mine tanker og idéer. Sagt med andre ord; et opslagsværk med min faglighed i fokus.

Lang historie kort. På mit nye website har jeg startet en blog. Det første indlæg er lagt på. Det kan du læse ved at klikke på linket herunder:

Læs det første blogindlæg

Der er også blevet plads til et par klummer, som jeg har skrevet for andre medier. De skulle jo have et sted at leve. Dem kan du også læse.

Vel mødt på bloggen.

Til vi skrives ved.

Frost.