“Kan du hjælpe os med det?”
Det spørgsmål har jeg fået utallige gange over de seneste 9 år som selvstændig kommunikationsrådgiver og tekstforfatter.
Det fik mig til at tænke … det er da på tide, at jeg introducerer mig selv.
Her er min elevatortale.
Jeg hedder Kristian Frost. Jeg er selvstændig kommunikationsrådgiver og tekstforfatter i Frost Kommunikation. Det er rådgivning og kommunikation til små og mellemstore virksomheder med lange og kringlede kunderejser.
Mine kunder ringer til mig, når de har et problem med at skabe den nødvendige opmærksomhed omkring deres virksomhed og deres faglighed. Der er knas med kommunikationen, og det kan mærkes i alle led og kanter.
Fælles for dem er:
De kan ikke finde hoved og hale i deres kommunikation
De har svært ved at kommunikere klart og tydeligt
De har svært ved at tiltrække de rigtige kunder
De bliver valgt fra til fordel for en konkurrent
En typisk kunde i Frost Kommunikation er en ejerledet B2B-virksomhed inden for produktion, rådgivning, transport eller tech, hvor der er brug for en ekstern specialist til at diagnosticere problemet, analysere situationen, komme med anbefalinger og implementere løsningen.
Typiske leverancer:
Diagnostik og analyse
Positionering og brandplatform
Grundfortælling og payoff
Koncepter og tekstarbejde, herunder PR, web, salgsmateriale, nyhedsbreve og sociale medier
Som lille eller mellemstor virksomhed er det ofte den rigtige løsning at hyre en kommunikationsrådgiver til at få styr på, hvad man gerne vil sige til hvem og hvornår – og en tekstforfatter til at skrive materialet.
Det kunne være, at du skulle hyre mig?
