Kunderne siger.
Du skal høre sandheden fra børn, fulde mennesker og kunder. Her er en liste over udtalelser. Det har været en fornøjelse at arbejde for jer alle, hver og en.

Scroll ned, læs med og bliv inspireret til vores næste projekt.

"Kristian satte sig lynhurtigt ind i opgaven og kom med gode, konstruktive input til vores briefing. Ud fra den indledende dialog forfattede Kristian en række meget velformulerede og skarpe engelske tekster om vores natklub, som jeg er yderst tilfreds med. Jeg kan varmt anbefale Kristian som tekstforfatter!"

— Kristine Andersen, Marketing- & PR-chef Wallmans Cirkusbygningen

"Mit samarbejde med Kristian har sat fokus på brugen af sociale medier, primært LinkedIn og Twitter. Det har givet enorm god respons fra eksisterende og nye samarbejdsrelationer - og det er tydeligt at aflæse, at antallet af besøgende på min profil er steget markant.

Samarbejdet har ikke blot indeholdt lavpraktiske redskaber til aktivering af min profil, men også en løbende strategisk dialog i forhold til den overordnede kommunikation og digitale identitet. Her har Kristian vist forståelse og interesse for min forretning og har sikret den fornødne eksekvering i dagligdagen.

Jeg har også oplevet Kristian som en god indpisker og coach, der kan stille de rigtige spørgsmål, men også tør stille de udfordrende spørgsmål. Sidst men ikke mindst har Kristian lagt en troværdige linjer fra start til slut i forhold til indhold og form."

— Christian Hjermind, Hjermind-LINK

"Som fotograf til erhvervslivet er kundecases en utrolig vigtig del af min markedsføring. For at sikre at alt er stavet korrekt, står go så skarpt som muligt, uden fejl og floskler, har jeg benytter Kristian Frost. Kristian er skarp i sin måde at skrive på.

Han rammer gang på gang mit ønskede budskab rigtig godt, hvilket ikke altid er lige nemt :-) Kristian er hurtig, effektiv og overholder deadlines, hvilket jeg sætter stor pris på."

— Claus Lillevang, Fotograf Claus Lillevang

"Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Kristian over flere omgange på forskellige projekter. Overordnet har Kristian strategisk været med til at udvikle Sneuniverset på alle dens kanaler. Et univers, som i dag har over 15.000 visninger pr. video, og der udgives ca. 100 videoer årligt. Kendetegnet for vores samarbejde har været, at Kristian er punktlig og professionel. Han leverer fejlfrit arbejde til tiden.

Kvaliteten er høj hele vejen igennem, og generelt er det fedt, at man sætter en opgave i gang, så griber han bolden og eksekverer. Jeg kan derfor på det varmeste anbefale andre at gøre brug af Kristian; om det er på strategisk niveau eller som eksekverende part, løser han alle opgaver til UG."

— Christoffer Gade, Snevagten A/S

"Samarbejdet har været meget tilfredsstillende. Kristian leverer på alle parametre med stor indlevelse og hurtig forståelse for virksomheden. Derudover er Kristian rigtig dygtig og skarp til at udfordre virksomhedens strategi, retning og historiefortælling. Det har undertegnede haft meget glæde af hans altid professionelle tilgang til opgaverne, samt ordentlighed og det at gøre sig umage har været en værdsat tilgang til opgaverne."

— Charlotte Dinnie Jensen, adm. direktør Raunsborg ApS

"Jeg kan på PROPROCUREMENTs vegne konstatere, at valget om at indgå et samarbejde med Kristian har været et rigtigt valg. Kristian har udvist en professionel og tidsorienteret tilgang til at løse opgaverne med udgangspunkt i de retningslinjer der er givet.

Han lytter aktivt og respektfyldt, og får derfor en god forståelse for (og indsigt i), hvad kunden ønsker. Samtidig udfordrer han og giver kritik. hvilket er absolut brugbart. Jeg giver således min bedste anbefaling af Kristian såfremt du/din virksomhed ønsker at få udfordret profilen. Det er godt givet ud."

— Lars Kejser, PROPROCUREMENT

"Jeg har i en periode benyttet mig af Kristian Frost til at få styr på min virksomheds tone-of-voice på mine Pulse indlæg. Skal jeg være ærlig, har jeg nok ikke været den nemmeste kunde, da jeg har en meget stærk "fluff fluff/ bla bla" tendens i mine skriverier, og en klar fornemmelse af hvad der virker og hvad der ikke gør. Hér har det været uvurderligt at samarbejde med Kristian, da han har en rolig og bestemt tilgang til sine kunder.

Han fik på fin vis styret arbejdet i rette retning, og streamlinet tekster til min hjemmeside uden at miste essens og personlighed. Det ses idag tydeligt hvilke tekster han har været inde over, og hvilke jeg selv har stået for, og der er utvivlsomt behov for hans arbejde fremadrettet i min virksomhed. Jeg er ikke i tvivl om at der er flere referencer derude som vil kunne anbefale Kristian, og jeg står til rådighed ved behov for en snak omkring hans arbejde for min virksomhed. Telefon 657406666."

— Benedicte Damm, Benedicte Damm Consultancy

"Jeg brugte Frost Kommunikation i forbindelse med opstart af min egen virksomhed. Frost kommunikation lagde fundamentet for min markedsføring igennem gode tekster. Kristian er utrolig behagelig at arbejde med, han er hurtig og så laver han kanon gode tekster. Jeg vil til hver en tid anbefale ham, og vil meget gerne bruge ham i fremtiden."

— Nicholas Løye, ejer loye.dk og mitvue.dk

"Jeg har været glad for at arbejde sammen med Kristian, da han udarbejdede tekster og analyserede vores brugerrejse på Garber.dk. Det var et professionelt stykke arbejde som blev udført. De varmeste anbefalinger herfra."

— Mathias Andersen, Garber ApS