Kunderne siger

Jeg har samlet en lille liste over udtalelser fra kunder. Tak. Det har været en fornøjelse at arbejde for jer alle, hver og en.

Kristian satte sig lynhurtigt ind i opgaven og kom med gode, konstruktive input til vores briefing. Ud fra den indledende dialog forfattede Kristian en række meget velformulerede og skarpe engelske tekster om vores natklub, som jeg er yderst tilfreds med.

Jeg kan varmt anbefale Kristian som tekstforfatter!

— Kristine Andersen, Marketing- & PR-chef Wallmans Cirkusbygningen



Mit samarbejde med Kristian har sat fokus på brugen af sociale medier, primært LinkedIn og Twitter. Det har givet enorm god respons fra eksisterende og nye samarbejdsrelationer - og det er tydeligt at aflæse, at antallet af besøgende på min profil er steget markant.

Samarbejdet har ikke blot indeholdt lavpraktiske redskaber til aktivering af min profil, men også en løbende strategisk dialog i forhold til den overordnede kommunikation og digitale identitet.

Her har Kristian vist forståelse og interesse for min forretning og har sikret den fornødne eksekvering i dagligdagen. Jeg har også oplevet Kristian som en god indpisker og coach, der kan stille de rigtige spørgsmål, men også tør stille de udfordrende spørgsmål.

Sidst men ikke mindst har Kristian lagt en troværdige linjer fra start til slut i forhold til indhold og form.

— Christian Hjermind, Hjermind-LINK



Som fotograf til erhvervslivet er kundecases en utrolig vigtig del af min markedsføring. For at sikre at alt er stavet korrekt, står go så skarpt som muligt, uden fejl og floskler, har jeg benytter Kristian Frost. 

Kristian er skarp i sin måde at skrive på. Han rammer gang på gang mit ønskede budskab rigtig godt, hvilket ikke altid er lige nemt :-)

Kristian er hurtig, effektiv og overholder deadlines, hvilket jeg sætter stor pris på.

— Claus Lillevang, Fotograf Claus Lillevang



Jeg har i en periode benyttet mig af Kristian Frost til at få styr på min virksomheds tone-of-voice på mine Pulse indlæg. Skal jeg være ærlig, har jeg nok ikke været den nemmeste kunde, da jeg har en meget stærk "fluff fluff/ bla bla" tendens i mine skriverier, og en klar fornemmelse af hvad der virker og hvad der ikke gør.

Hér har det været uvurderligt at samarbejde med Kristian, da han har en rolig og bestemt tilgang til sine kunder. Han fik på fin vis styret arbejdet i rette retning, og streamlinet tekster til min hjemmeside uden at miste essens og personlighed.

Det ses idag tydeligt hvilke tekster han har været inde over, og hvilke jeg selv har stået for, og der er utvivlsomt behov for hans arbejde fremadrettet i min virksomhed.

Jeg er ikke i tvivl om at der er flere referencer derude som vil kunne anbefale Kristian, og jeg står til rådighed ved behov for en snak omkring hans arbejde for min virksomhed. Telefon 657406666.

— Benedicte Damm, Benedicte Damm Consultancy



Jeg brugte Frost Kommunikation i forbindelse med opstart af min egen virksomhed. Frost kommunikation lagde fundamentet for min markedsføring igennem gode tekster. Kristian er utrolig behagelig at arbejde med, han er hurtig og så laver han kanon gode tekster. Jeg vil til hver en tid anbefale ham, og vil meget gerne bruge ham i fremtiden.

— Nicholas Løye, ejer loye.dk og mitvue.dk



Jeg har været glad for at arbejde sammen med Kristian, da han udarbejdede tekster og analyserede vores brugerrejse på Garber.dk. Det var et professionelt stykke arbejde som blev udført. De varmeste anbefalinger herfra.

— Mathias Andersen, Garber ApS