Om Frost


Nogle kalder mig konceptuel tekstforfatter. Andre kalder mig strategisk kommunikationsrådgiver. Hvis du spørger mig, så er jeg en mellemting.

Morgendagens virksomheder skal være menneskelige, have et formål og give mening. Jeg hjælper virksomheder med at kommunikere som mennesker til mennesker i en digital tidsalder, hvor jeg gennem strategi og tekst skaber et sundt, bæredygtigt fundament for brands.

01. Kontekst

Om det jeg laver

Det har aldrig været nemmere at få sit budskab ud. Og på samme tid har det aldrig været sværere at få folks opmærksomhed og få dem til at lytte.

Det skyldes, at vores mediebillede er blevet forvrænget, og at digitale, sociale medier har taget styringen. Der er sket en markant ændring i vores måde at socialisere og kommunikere med hinanden på. Vores tidsalder, den digitale tidsalder, har ændret os, og det er kun begyndelsen …

Vi vil i stigende grad opleve, hvordan traditionelle kommunikationsformer ændrer sig. Vi vil opleve, hvordan digitale medier konstant ændrer vores verdensbillede, hvilket resulterer i et øget fokus på digital kommunikation og online tilstedeværelse.

I takt med nye, spændende teknologiske muligheder, giver den digitale tidsalder mange virksomheder en konstant, dunkende hovedpine over deres brand, positionering, budskaber, indhold og annoncering.

Det er her udfordringen ligger, fordi virksomheder glemmer, at det handler om mennesker, ikke medier eller teknologi. Det handler om, hvordan vi forstår verden, og hvordan vi skaber relationer til hinanden. Det også relationen mellem virksomheder og deres kunder.

Så midt i den digitale disruption, handler det om, mere end nogensinde, at fortælle historier - på et strategisk niveau - der transformerer potentielle kunder til kunder.

Og det er hér, digital storytelling har sin berettigelse.

02. Storytelling

Historier, der sælger

Historier er en vigtig del af vores eksistens. Vores hjerne er programmeret til at forstå verden gennem historier - både når vi får fortalt en historie, men også når vi selv fortæller historier. Vi er afhængige.

Men storytelling er ikke magi, tværtimod.

Det er vores naturlige måde at forstå verden - det er derfor vores krop og hjerne hungrer efter gode historier, der giver gåsehud, historier der fænger, historier der får os til at føle, som en del af noget større.

Storytelling bruges i forskellige henseender, hvor formål og kontekst er afgørende.

Storytelling skaber værdi fordi;

  • dine budskaber står skarpere og er nemmere at forstå
  • du adskiller dig fra dine konkurrenter og bliver nemmere at huske
  • du og dine medarbejdere kan nemmere fortælle om virksomheden og dens værdier
  • du giver din kunder en unik brugerrejse med fokus på værdiskabende kommunikation

Men storytelling handler ikke om din virksomhed og dens historie - en klassisk misforståelse. Storytelling handler derimod om jeres kunders historie, og hvordan I som virksomhed indgår i deres fortælling. I skal ikke være helten i historien, I skal indtage mentorrollen, hvor I skal guide og rådgive jeres kunder til en bedre verden.

Min tilgang til strategisk kommunikation er dybt forankret i traditionel storytelling - og det er med det udgangspunkt, jeg hjælper virksomheder med at kommunikere som mennesker til mennesker.

03. Kunder

Magasin | Frost Kommunikation
Wallmans | Frost Kommunikation
Sjølund A/S | Frost Kommunikation
Ingvald Christensen A/S | Frost Kommunikation
Personal Training and Nutrition by Camille Wagner | Frost Kommunikation
Snevagten A/S | Frost Kommunikation
BDC3D.com | Frost Kommunikation
HjermindLINK | Frost Kommunikation
in2zym | Frost Kommunikation
loye.dk | Frost Kommunikation
Proprocurement | Frost Kommunikation
Sneuniverset | Frost Kommunikation
Fotograf Claus Lillevang | Frost Kommunikation
BIPA A/S | Frost Kommunikation

04. Tag springet

Sådan kan jeg hjælpe jer

Den digitale tidsalder sætter sine spor. Den dunkende hovedpine, jeg tidligere beskrev, forbliver et tilbagevendende problem, hvis I ikke handler. Gør noget. Nu.

Men hvordan …?

I kan fx hyre mig. Jeg hjælper virksomheder med at kommunikere som mennesker til mennesker på tværs af digitale rum, hvor jeg gennem strategi og tekst skaber et sundt, bæredygtigt fundament for brands.

For nogle handler det om ekstern kommunikation i form af branding, positionering og synlighed gennem udvalgte historier, der passer ind i kundens egen historie. Mens det for andre handler om intern kommunikation, hvor effektiv, skarp, regelmæssig kommunikation styrker forretningen.

Som kommunikationsrådgiver og tekstforfatter skaber jeg overblik og lægger planer. Jeg graver dybt. Jeg laver den nødvendige research, der giver mig en dybere indsigt i jeres forretning, værdigrundlag, kunder, udfordringer og muligheder, hvilket resulterer i kommunikative leverancer, der får konkurrenterne til at slå øjnene op og kigge misundeligt jeres vej.

Jeg sikrer:

  • professionel kommunikation efter behov
  • en kontinuerlig kommunikationsindsats uden binding*
  • en rød, kommunikativ tråd
  • kommunikationsrådgivning unikt tilpasset jeres virksomhed, dens virke, udfordringer og muligheder


Jeg har løst kommunikationsopgaver og leveret tekst til mange forskellige virksomheder i varierende brancher, hvor nøgleordene altid har været; værdiskabende kommunikation.