Kristian har med indsigt og kreativitet været uundværlig i udviklingen af vores nye navn, brandplatform og slogan.
Pressemeddelelse
Hyr en tekstforfatter til at skrive dine pressemeddelelser, så dit budskab bliver til omtale i medierne.

Din pressemeddelelse ender sjældent i medierne. Hvorfor?
Du har brugt tid og energi på at skrive den bedste pressemeddelelse. Du har sendt den af sted til diverse medier, men ... intet sker. Redaktøren har muligvis skimmet historien og sagt til sig selv: "Hmm ... ellers tak."
Din pressemeddelelse ender så som et indlæg på LinkedIn i stedet. Det er næsten spildte kalorier. Det gode budskab ramte hverken de lokale medier eller de nationale medier - og du forstår ikke, hvorfor det endte sådan.
Du er landet på min side om pressemeddelelser, fordi du har et budskab, en historie, som du gerne vil have i medierne. Lokalt eller nationalt. Du har prøvet, og du er blevet ignoreret.
Mit navn er Kristian Frost. Jeg er kommunikationsrådgiver og tekstforfatter. Jeg skrev den første pressemeddelelse for en kunde i 2016.
Jeg ved, hvad der skal til, så redaktøren eller journalisten kommer op af stolen og tænker: "Det vil vores læsere gerne læse om."
Det er nemlig, hvad det hele handler om. Dit budskab skal være relevant for det enkelte medies læsere. Frygt ej: Jeg sørger for at vinkle og skrive historien, så du øger dine chancer for omtale.


Den gode omtale: Derfor skal du arbejde med PR
Det hele starter med dit budskab. Hvis du vil for meget, hvis du vil for lidt, hvis du forsøger at pakke reklame ind i en god historie, bliver du ignoreret.
Du skal være klar i spyttet, når det kommer til nyhedsværdi, aktualitet og medie. Det betyder, at du skal være klar over:
- Hvad er historien?
- Hvorfor er den aktuel nu?
- Hvorfor er den spændende for [indsæt medies] læsere?
Det er den første del af arbejdet. Det er nok også den sværeste. Det kan være svært at se skoven for bare træer, når man er en produktionsvirksomhed i Odense.
Dit budskab bliver først til omtale, når medierne beslutter sig for at bringe historien. Sponsoreret indhold er nemt at arbejde med. Du betaler dig til eksponering. Redaktionel omtale, altså fortjent opmærksomhed (earned media), kan være starten på at øge din kendskabsgrad - uden at være afhængig af big tech eller andre platforme.
Når et lokalt, nationalt eller internationalt medie bringer din historie, vejer den tungere end reklamer og sponsoreret indhold. Det er ikke dig, som er afsender. Det er en tredjepart, som har vurderet, at dine historier er værd at fortælle og dele med deres læsere.
Hver gang en af dine positive historier rammer medierne, styrker du din position - og den opbygges én omtale ad gangen. Tænk renters rente-effekt i modsætning til annoncering, hvor dine reklamer forsvinder, når du løber tør for budget.
Mulige vinkler
Den gode pressemeddelelse er ikke reklame forklædt som en god historie. Det er en aktuel og relevant historie for et medies læserskare.
Et opkøb er ikke en udnævnelse. En milepæl er ikke et debatindlæg. Hver type pressemeddelelse skal have sit eget formål. Vælger du forkert vinkel, ender historien i redaktørens digitale skraldespand.
Vælger du derimod rigtigt, kan det ende med positiv omtale.
Her er de typer, jeg oftest skriver for mine kunder. De fleste virksomheder har historier i flere af kategorierne, også selvom man ikke lige kan se dem.
Kristian leverer med indlevelse og forståelse, udfordrer strategien skarpt og bidrager med professionalisme, ordentlighed og høj kvalitet.
Jeg ringer altid til Frost, når jeg mangler den gode vinkel og de rigtige ord - også på engelsk.
Kort om Kristian Frost og Frost Kommunikation



Mit firma har taget navn efter, hvem jeg er, og hvad jeg laver. Frost Kommunikation er rådgivning og kommunikation leveret med hjerte og hjerne af mig, Kristian Frost, kommunikationsrådgiver og tekstforfatter. Sådan har det været siden 2016, og sådan fortsætter det.
Frost Kommunikation er sat i verden for at løse forretningskritiske problemer, som små og mellemstore virksomheder ikke har ressourcer eller kompetencer til at løse på egen hånd.



