Kristian tænker, før han skriver. Det er dyrbart, og det siger alt. Tak for hjælpen.
Tekstforfatter til hjemmeside
Hyr en freelance tekstforfatter til dine webtekster, så de åbner døre og lukker salg, mens du passer dit arbejde.

Dine tekster er din bedste sælger: Har du styr på dem?
Du har et problem. Din hjemmeside er fin. Logoet står flot oppe i venstre hjørne. Det kostede 50.000 kr. at få lavet, så det spiller bare. Alt er ikke fryd og gammen. Din hjemmeside understøtter bare ikke dit salgsarbejde, og det er et problem.
De besøgende kigger, klikker rundt og forsvinder igen. Ingen henvendelser. Ingen salg. Ingen værdi. Problemet er sjældent designet. Problemet er teksterne. De siger ikke det rigtige til de rette på den rigtige måde. Har du brug for optimering af din hjemmeside?
Mit navn er Kristian Frost. Jeg er freelance tekstforfatter og kommunikationsrådgiver. Jeg skriver dine webtekster, så du når dine mål.
Vil du hellere læse om selve varen end om manden, så se, hvordan tekster til hjemmeside bliver til, og hvad de skal kunne.


Hvorfor skrive selv, når du kan hyre en tekstforfatter til hjemmeside?
Du bruger tusindvis af kroner på webdesign og udvikling, men alligevel vælger du at skrive dine tekster selv. Eller måske får praktikanten lov, måske AI. Du har endda nogle sider, hvor der stadig står "lorem ipsum".
Den er ikke god.
Spørg dig selv: "Er det virkelig den bedste løsning, at jeg skal agere professionel tekstforfatter med 15 års erfaring, når jeg er bedre til alt muligt andet?" Det er ikke nemt at være både direktør, marketingchef, kommunikationschef og tekstforfatter på samme tid.
Gode tekster til din hjemmeside giver gode resultater. Derfor skal du hyre en erfaren tekstforfatter til at skrive teksterne.
Du kunne hyre mig.
Fra forside til kontaktside: Du skal have styr på alle teksterne
Hver side har en funktion. Forsiden skal fortælle, hvem du kan hjælpe med hvad, og den skal give lyst til at læse mere. Servicesiderne skal overbevise og konvertere. Om-siden skal skabe tillid. Kontaktsiden skal fjerne friktion.
Hvis der er gået kludder i indholdet, mister du salg. Du har kun få sekunder til at overbevise en potentiel kunde om at bruge mere tid på din hjemmeside. Herunder er, hvad jeg typisk skriver for mine kunder.
Hvad koster tekstforfatning til hjemmeside?
Hos mig betaler du ikke pr. ord. Det ville være tosset. Så ville jeg bruge mere tid på at skrive langt frem for at skrive kort og præcist.
At skrive kort og præcist kræver ofte mere tid end at skrive langt. Derfor giver det ikke mening at betale efter ord, kommaer eller antal tegn. Du betaler for den faglighed og den tid, der ligger bag.
Du ved altid, hvad tingene koster. Ingen overraskelser, ingen 'det med småt'. Bare godt samarbejde og klare aftaler.
Derfor vælger kunderne Frost til at skrive deres webtekster
En typisk kunde i Frost Kommunikation er en ejerledet B2B-virksomhed inden for produktion, rådgivning, transport eller tech, hvor der er brug for en tekstforfatter til at finde de rigtige ord og sætte dem sammen i den rigtige rækkefølge. Det kræver mere end som så.
Du får ikke et bureau med projektledere, møder og skiftende kontaktpersoner. Du får direkte adgang til mig; den, der rent faktisk skriver, rådgiver og udfører arbejdet.
Jeg arbejder med små og mellemstore virksomheder, som hellere vil have et tæt samarbejde end et stort setup.
Resultat var over alle forventninger. Vores fortælling er på plads. Vi kommer til at koble Kristian til at hjælpe os - uden tvivl!
Kristian leverer med indlevelse og forståelse, udfordrer strategien skarpt og bidrager med professionalisme, ordentlighed og høj kvalitet.
Kristian har i flere år støttet Eilersen Electric med indhold til website, nyhedsbreve og kampagner. Høj kvalitet, nemt og effektivt.
Kristian har leveret stærkt copy og effektiv support til Royal Copenhagens paid-aktiviteter - altid professionelt og til tiden.
En af de få, som kan tænke, skrive og rådgive. Godt og semi-unikt. OOONO takker for hjælpen.
Kort om Kristian Frost og Frost Kommunikation



Mit firma har taget navn efter, hvem jeg er, og hvad jeg laver. Frost Kommunikation er rådgivning og kommunikation leveret med hjerte og hjerne af mig, Kristian Frost, kommunikationsrådgiver og tekstforfatter. Sådan har det været siden 2016, og sådan fortsætter det.
Frost Kommunikation er sat i verden for at løse forretningskritiske problemer, som små og mellemstore virksomheder ikke har ressourcer eller kompetencer til at løse på egen hånd.



