Tekstforfatter Odense
Hyr en freelance tekstforfatter fra Fyn (inklusiv jysk accent) og med 15 års erfaring med at skrive SMV'er.

Tekstforfatter fra Fyn
Leder du efter en erfaren tekstforfatter i Odense eller en freelance tekstforfatter på Fyn, der kan hjælpe din virksomhed med skarpe tekster og klar kommunikation?
Så er du landet det rigtige sted.
Som freelance tekstforfatter plotter jeg ikke blot ord ned på en A4-side i Word. Jeg sætter mig grundigt ind i din virksomhed, jeres ydelser eller produkter, målgruppe osv.
Når der søges en tekstforfatter, er det afgørende ikke bare at vælge den billigste. Du skal vælge den person, som du klinger bedst med, og som har de rette kompetencer til at skrive gode tekster for jer.
Tekstforfatterbureau i Odense?
Hvis du er på udkig efter et tekstforfatterbureau, så skal du ikke vælge mig. Jeg er ikke et bureau. Det betyder, at du ikke får et team af projektledere, møder i kalenderen og skiftende kontaktpersoner. Du får direkte adgang til mig; den, der rent faktisk skriver, rådgiver og udfører arbejdet.
Jeg arbejder med små og mellemstore virksomheder, som hellere vil have et tæt samarbejde end et stort setup. Hos mig er der ikke langt fra tanke til tekst. Vi taler sammen, jeg lærer din forretning at kende, og jeg omsætter det til kommunikation, der rammer. Ingen mellemled, ingen spildtid.
Gode tekster giver gode resultater. Punktum. Derfor skal du hyre en freelance tekstforfatter til at skrive dine ting og sager.
Først skal kunderne se dig, så skal de stole på dig, og først dér vil de vælge dig. Herunder kan du se en liste over ting, jeg kan skrive for dig.
Hvad koster en tekstforfatter?
Hos mig betaler du ikke pr. ord. Det ville være tosset. Så ville jeg bruge mere tid på at skrive langt frem for at skrive kort og præcist.
At skrive kort og præcist kræver ofte mere tid end at skrive langt. Derfor giver det ikke mening at betale efter ord, kommaer eller antal tegn. Du betaler for den faglighed og den tid, der ligger bag.
Du ved altid, hvad tingene koster. Ingen overraskelser, ingen 'det med småt'. Bare godt samarbejde og klare aftaler.
En time ad gangen God til de helt små opgaver 1.350 kr.
20 timer God til de mange mindre opgaver 20.000 kr.
50 timer God til et kampagnedrevet setup 47.500 kr.
Fast projektpris God til projekter med kendt omfang Pris efter aftale
Alle priser er eksklusiv moms.
Kristian har i flere år støttet Eilersen Electric med indhold til website, nyhedsbreve og kampagner. Høj kvalitet, nemt og effektivt.
Kristian leverede skarpe tekster til vores nye hjemmeside. Klart værditilbud, stærkere employer branding og et professionelt, effektivt samarbejde.
En af de få, som kan tænke, skrive og rådgive. Godt og semi-unikt. OOONO takker for hjælpen.
Kristian tænker, før han skriver. Det er dyrbart, og det siger alt. Tak for hjælpen.
Jeg ringer altid til Frost, når jeg mangler den gode vinkel og de rigtige ord – også på engelsk.
Kristian leverer med indlevelse og forståelse, udfordrer strategien skarpt og bidrager med professionalisme, ordentlighed og høj kvalitet.
Kristian har med indsigt og kreativitet været uundværlig i udviklingen af vores nye navn, brandplatform og slogan.
Kristian har leveret stærkt copy og effektiv support til Royal Copenhagens paid-aktiviteter – altid professionelt og til tiden.
Kristian hjalp os skabe en stærk brandplatform med tydelig differentiering og et fantastisk slogan, som vi er meget glade for.
Kristian har med strategisk rådgivning og praktiske redskaber løftet min digitale identitet, skabt øget synlighed og styrket relationer.
Resultat var over alle forventninger. Vores fortælling er på plads. Vi kommer til at koble Kristian til at hjælpe os – uden tvivl!
Vil du høre om Kristian arbejde? Ring til mig på 65 74 xx xx. Jeg anbefaler ham hellere end gerne.
Derfor køber kunderne tekster hos Frost Kommunikation
Du har et problem, som du gerne vil have løst. Noget fungerer ikke, som det burde. Du er usynlig i markedet, kunderne har ikke tillid til dig, eller du sælger for lidt. Uanset hvad du bøvler med, skal det løses.
En typisk kunde i Frost Kommunikation er en ejerledet B2B-virksomhed inden for produktion, rådgivning, transport eller tech, hvor der er brug for en ekstern specialist til at diagnosticere problemet, analysere situationen, komme med anbefalinger og implementere løsningen.
Kort om Kristian Frost og Frost Kommunikation



Mit firma har taget navn efter, hvem jeg er, og hvad jeg laver. Frost Kommunikation er rådgivning og kommunikation leveret med hjerte og hjerne af mig, Kristian Frost, kommunikationsrådgiver og tekstforfatter. Sådan har det været siden 2016, og sådan fortsætter det.
Frost Kommunikation er sat i verden for at løse forretningskritiske problemer, som små og mellemstore virksomheder ikke har ressourcer eller kompetencer til at løse på egen hånd.
Lær Frost bedre at kende











