Har jeg syndet?

Jeg bruger AI hver dag. Hver eneste dag. Jeg er hooked. Men jeg bruger ikke AI til at skrive mine hooks, mine tekster, mine opgaver.

Men det er ikke alle, som ser tingene ligesom mig, fx en god kollega i branchen: “Har du seriøst stadig et job? Her den anden dag skulle jeg skrive en historie til LinkedIn. Det tog 3 minutter, og ChatGPT skrev alt for mig. Det var nemt. 32 likes, booom.”

Citatet er pillet ud af en samtale med en branchekollega, da vi spiste en burger på en café i Odense. Burgeren var god, stemningen meeeh.

Men havde han ret?

Alle ved efterhånden, at ChatGPT kan skrive. Og hvad skal vi så bruge en tekstforfatter til? Enten er du fortaler for AI og mener, at AI kan alt. Eller også befinder du dig i den anden lejr, hvor AI er fjenden.

Der findes dog en virkelighed mellem de to poler. Jeg står i midten og betragter begge parter, føler jeg. Jeg elsker AI, mulighederne. Jeg bliver rasende, når AI erstatter arbejde, som et menneske skulle have udført.

Det sker tit, og der er masser af eksempler på LinkedIn. Bare fordi det står i kommunikationsplanen, behøver man ikke at brænde tokens af på at få botten til at skrive noget ligegyldigt og intetsigende. Det er blot et lavpraktisk eksempel.

Men mennesker har noget, som kunstig intelligens ikke har: emotionel intelligens. Kulturel intelligens. Social intelligens. Evnen til at håndtere modgang. Og livserfaring.

AI er kunstigt. Maskinen kan simulere, men heller ikke mere. Og heldigvis for det.

Det minder mig om en god bog, som jeg læste for en del år siden, nemlig Sensemaking af Christian Madsbjerg. En bog blandt andet om mønstre og kontekst. Hans definition af “thin data” og “thick data” er særdeles brugbare i denne sammenhæng: AI har thin data, mønstre og statistik. Mennesker har derimod thick data i form af forståelse og relationer.1

Men kan man overhovedet måle forskellen mellem menneske og maskine?

Kreativ på kommando

I januar 2026 publicerede forskere fra University of Montreal et større studie om kreativitet hos mennesker versus AI. Over 100.000 mennesker blev testet op mod GPT-4, Claude og Gemini.

AI slog gennemsnittet.

På helt almindelige kreativitetstests klarede AI-modellerne sig bedre end det gennemsnitlige menneske. Men de bedste 50 procent af deltagerne slog alle AI-modeller. Top 10 lå endda milevidt foran.2

Professor Karim Jerbi konkluderede: “AI will not replace creators, but profoundly transform how they imagine, explore, and create.”

Jeg tror ikke, at jeg bliver byttet ud til fordel for en maskine. Men AI har ændret min arbejdsmetode, og det har været til min fordel. Samtidig kommer vi aldrig udenom, at der skal mennesker med i ligningen. Der er brug for mennesker til at kommunikere. Der skal være en afsender og en modtager.

Både OpenAI og Anthropic underbygger min tese. De har for nylig lagt jobannoncer ud, hvor de søger mennesker til deres kommunikationsafdelinger. Det siger det hele.3

Du kan ikke outsource din tankevirksomhed

Dårligt input, dårligt output. Sådan er det med de fleste ting, og sådan er det også med AI. Du kan ikke smække en prompt sammen på få sekunder og forvente et godt output.

Men det er desværre blevet normen: at fyre et eller andet ind i maskinen og håbe på det bedste. Så retter man bare til på bagkant. Det er jo nemt. Eller noget.

Kunstig intelligens er avanceret gætteri. ChatGPT, Gemini og Claude er trænet på enorme mængder af materiale, som er blevet scrapet fra internettet. Når du trykker ‘enter’, så kigger modellen i sine data, og så begynder det store gætteri ellers.

Ord for ord …

Du har nemlig bedt maskinen om at gætte, hvad du vil sige – uden at fortælle den præcist, hvad du mener, hvad du har brug for hjælp til, hvilken kontekst osv. Hvis du også bare gætter, så bliver det først rigtig grimt.

Du kan ikke outsource din tankevirksomhed til kunstig intelligens. Du er tvunget til at tænke selv. Klar tanke, klar kommunikation.

I 2019 læste jeg Robert McKees og Tom Geraces bog Storynomics: Story-Driven Marketing in the Post-Advertising World. Der var masser af gode citater at vælge imellem, men ét satte sig fast:

“Data lists what happened; story expresses how and why it happened.”4

Alt, hvad du får ud af kunstig intelligens, er data. Der skal et menneske til at vurdere, hvad outputtet er, hvad det betyder, og hvordan det kan bruges – og om det er godt eller dårligt. Det sidste er særligt vigtigt at vurdere og burde kun være forebeholdt fagfolk i kommunikationsbranchen.

Hvis du ikke ved, hvad en god tekst er, hvordan skal du så kunne vurdere, om teksten spyttet ud af ChatGPT er en god tekst?

Svaret giver du selv.

Sådan bruger jeg AI

Dette indlæg skal ses som en form for kærlighedserklæring til AI, til teknologien, til mulighederne.

Hvordan bruger jeg så AI i mit virke som kommunikationsrådgiver og tekstforfatter?

Jeg bruger ChatGPT til at læse korrektur sammen med mig. Jeg har bygget en såkaldt Custom GPT, hvor jeg har uploadet retskrivningsreglerne og Retskrivningsordbogen som csv-fil. Og jeg har skrevet en semi-lang prompt, som giver mig gode og konsistente svar.

Det spiller bare.

Jeg bruger Claude til at skabe struktur for mine tanker og mine idéer. For mig selv og for mine kunder. Jeg beder tit Claude om at give mig argumenter for og imod. Jeg bruger også Claude sammen med en Perplexity MCP til dybdegående research. Og så bruger jeg Claude Code til at kode alt muligt.

Det er topklasse.

Jeg har flere Gems i Gemini, hvor jeg har trænet den enkelte Gem på alle de tekster og idéer, som jeg har udviklet for en kunde. Så er det nemt for mig at sikre, at stil, tone og struktur minder om tidligere arbejde. Jeg kan lynhurtigt levere den næste pressemeddelelse, den næste historie til et fagblad, den næste historie til … ja, den næste historie.

AI gør mit arbejde bedre.

Så nej, jeg har ikke syndet. AI markerer et paradigmeskifte, hvor kommunikationsbranchen er i opbrud. Der sker ting og sager, og jeg er glad for at være en del af det.

Jeg elsker AI, og jeg har et job. Det bliver ikke bedre.

Til vi skrives igen. Frost.

Footnotes

  1. Christian Madsbjerg, “Sensemaking: What Makes Human Intelligence Essential in the Age of the Algorithm” (2017) ↩

  2. Jerbi et al., University of Montreal (2026), ScienceDaily ↩

  3. Business Insider (2025), Entrepreneur (2026) ↩

  4. Robert McKee & Thomas Gerace, “Storynomics: Story-Driven Marketing in the Post-Advertising World” (2017) ↩